• En person kom til skade i lejlighedsbrand i København

    来源: BDK Borsnyt / 18 11月 2024 14:29:13   America/New_York

    En person er mandag aften kommet til skade i forbindelse med en brand i Bellahøj Syd i København. Det fortæller Jesper Frandsen, som er vagtchef hos Københavns Politi. - Vi er ved at klargøre en eskorte til Rigshospitalet, så det må folk gerne være opmærksomme på, siger han til Ritzau. Branden er blevet anmeldt til politiet klokken 19.26. Vagtchefen oplyser ikke nærmere om omstændighederne eller den tilskadekomne. Hovedstadens Beredskab skrev på det sociale medie X, at der var kraftig ild i en lejlighed. I opslaget lød det også, at beredskabet fik mange 112-opkald om branden. Tim Ole Simonsen, som er operationsleder hos Hovedstadens Beredskab, oplyser til TV 2 omkring klokken 20 mandag aften, at branden er slukket. Beredskabet oplyste på X, at der var indsat røgdykkere på flere etager i forbindelse med branden. Hverken beredskabet eller politiet oplyser noget om brandårsagen. Ifølge B.T. foregår der mandag aften efterslukning på stedet. /ritzau/ https://www.berlingske.dk/indland/en-person-kom-til-skade-i-lejlighedsbrand-i-koebenhavn
分享